Min passion for mad og sundhed er kommet til udtryk gennem min blog i en del år, og derfor har jeg gennem et stykke tid arbejdet på en E-bog i samarbejde med med Sandra Rosendal, hvor vi har udviklet 100 skønne opskrifter, som egner sig til alle årets årstider.
Jeg håber, at opskrifterne i denne bog kan være startskuddet til din sunde livsstil, eller - hvis du allerede er godt på vej - at de kan booste din interesse for sund, nærende mad endnu mere. I så fald vil du sikkert opleve det, jeg selv har erfaret på egen krop: At livet føles bedre, når kroppen er sund, velnæret og aktiv!